Del Share on Facebook

Bæredygtighed og de 17 verdensmål

MTDK A/S har stort fokus på at bidrage positivt til en mere bæredygtig verden gennem vores arbejde, vores medarbejdere og vores produkt. Hos MTDK A/S tilstræber vi at være i konstant udvikling og dermed også at have en klar holdning til hvilke egenskaber vores produkter skal have. Vi udvikler køretøjer med fokus på effektiv transport - den laveste miljømæssige påvirkning ligger højt på dagsordenen i både fremstillingen og brugen af vores materiel. Hos MTDK har vi i 2022 haft specielt fokus på at reducerer vores egen Co2 udledning fra adressen i Randers. Ved at udskifte varmekilder i vores værksted og produktion har vi fremtidssikret og gjort vores opvarmning meget mere bæredygtigt. Med fremstilling af kvalitetsprodukter der er designet til en lang levetid har vi også sat kursen på hvad vi mener er et lidt overset element. Langtidsholdbare produkter der i form og fremstilling giver en langsigtet gevinst for miljøet når der på lang sigt ikke skal fremstilles flere trailere, anhængere og køretøjer end nødvendigt. Vi ser det også som en selvfølge at drive en sund, innovativ og bæredygtig forretning som sikre trygge og gode rammer for medarbejdere. Derfor tager vi ansvar for at skabe et klima hvor det gode og rummelige arbejdsmiljø er i absolut fokus.